Af Jens Larsen
Den protreptiske samtale – frisættelsens stemme
En metode til at hæve sig op over det psykologiske og over mod et mere alment rum, men stadig have muligheder for at undersøge eksistentielle begreber, er storytelling og dialogformen protreptik. Den har fokus på at undersøge begreber, som er væsentlige for klientens liv, men uden at inddrage personlige og private eksempler fx begivenheder, som er årsagen til traumet hos personen. Mennesker, der har erfaringer med den protreptiske samtale beskriver den ofte som frisættende, fordi den hæver den enkelte op over det private og psykologiske. I det følgende vil vi give en kort introduktion til protreptikken, dens historie og eksempel på, hvordan du som behandler kan lade dig inspirere af metoden i forbindelse med kunstterapeutiske forløb.
Hvad er Protreptik?
Protreptik er en dialogform med rødder i Antikkens Grækenland. ”Protrepo” betyder at vende sig mod. Og protreptikken handler om at vende mennesker mod det som er væsentligt for dem, så de kan få et godt og meningsfuldt liv. I modsætning til den narrative dialog eller kognitive dialog har protreptikken ikke fokus på vores konkrete levede liv, men på de værdier og begreber, der ligger under vores fortællinger. Eller i tilfældet med den kunstterapeutiske praksis, de begreber og betydninger, der genereres med afsæt i værket eller den kunstneriske proces. Det kan være i forbindelse med en proces, hvor klienten maler et værk og klienten og behandleren reflekterer over, hvilke temaer og værdier, der er på spil i værket. Det kan være i selve processen, men også som nævnt i ”høst”-fasen, hvor der er fokus på det, klienten tager med sig.
Der hvor protreptikken alligevel kan minde om den kognitive tilgang er, at protreptikken sætter fokus på og kaster lys på begreber, som er væsentlige for vores liv og er opbyggelige fx glæde, omsorg, fællesskab, kreativitet o.a. Det er ved at undersøge og udfolde disse begreber med kilenten, at der skabes en oplevelse og frihed og et nyt mulighedsrum og i sidste ende handling.
Protreptikkens mål er også at lære menneske at handle mere ud fra værdier end fra følelser, hvilket kan vœre værdifuldt for alle mennesker, men måske særlig mennesker med traumer, da de negative følelser kan være lammende og holde den enkelte fast i negative mønstre. Protreptikken bliver i dag også anvendt i arbejdet med stress, depression og angst.
I arbejdet med kunstterapi kan behandleren anvende protreptikken til at undersøge de begreber og værdiord, som kommer op undervejs i samtalen.
Protreptikkens histore
Protreptikken har sine rødder i Antikkens Grækenland og er knyttet til filosoffen Aristoteles, der på datidens ledelsesakademier praktiserede filosofiske eller protreptiske samtaler om begreber og værdier, der skulle styrke datidens lederes dømmekraft og ”sætte dem fri”. Men protreptikken fandt for alvor sin form i 00´erne med den danske filosof Ole Fogh Kirkeby. Den første bog med navnet ”Protreptik – filosofisk coaching i ledelse” 2008 har også Jens Larsen fra NSAH som medforfatter.
Ole Fogh Kirkeby taler om, at den protreptiske samtale skal tilbyde personen, at man kan skabe en fortælling, der kan bryde med den gamle.
Hvordan kan behandleren bruge protreptikken?
I arbejdet med kunstterapi kan behandleren anvende protreptikken til at undersøge de begreber og værdiord, som kommer op undervejs i samtalen. Du kan zoom ind på dem og hjælpe klienten med at udfolde dem. Igen er pointen, at en nuanceret forståelse af væsentlige begreber i vores liv ændrer vores måde at leve og være i fællesskaber på. Protreptikken består af to elementer: 1. Spørgsmål/dialogen og 2. Indstillinger. Dialogen og spørgsmålene er det som der bliver sagt i samtalen og indstillingerne er måden behandleren er i samtalen på. De to elementer er udadskillige.
I Protreptikken er der et samarbejde mellem klient og behandler. Behandleren skal selv være interesseret i at få nye erkendelser gennem samtalen.
Spørgsmål behandleren kan benytte
Grundreglen for behandleren, der benytter sig af protreptik er at spørge til det almene i stedet for det konkrete og psykologiske, som man benytter i narrativ og kognitiv terapi. Det betyder ikke, at klienten ikke svarer med konkrete eksempler, men opgaven for behandleren er at hæve samtalen op på et alment niveau på en nænsom måde. Hvis du som behandler fx spørger klienten, hvad elementerne i det skabte kunstværk betyder, og klienten for eksempel svarer ”omsorg”, så kan behandleren benytte spørgsmål som:
”Hvad betyder omsorg?
”Hvorfor er omsorg væsentlig for vores liv?”
”Hvad kræver det at drage omsorg?”
”Er der forskel på at drage omsorg for sig selv og for andre?”
”Hvor i kroppen sidder omsorg?”
Begrebet ”omsorg” i ovennævnte spørgsmål kan udskiftes med andre begreber, som klienten bringer op, fx kærlighed, fælleskab, tillid, mod, glæde. Som behandler kan du også selv bidrage til at udfolde begreberne ved at komme med egne refleksioner, men det er vigtigt, at du har en fornemmelse for, at det skal være til gavn for klienten.
Behandlerens indstilling i samtalen
I Protreptikken er der et samarbejde mellem klient og behandler. Behandleren skal selv være interesseret i at få nye erkendelser gennem samtalen. Protreptikkens indstillinger og seks pointer er:
- At være der for den Anden: I den protreptiske samtale er vores indstilling, at vi vil den Anden det godt, men også at vi kun kan gøre vores bedste og at alt ikke er i vores magt.
- At udsætte dommen: Vi må ikke drage konklusioner for hurtigt, men give os tid til at lytte og spørge ind til begreberne og klientens refleksioner.
- At ville fælleskabet: Her er der fokus på, hvordan vi er i rummet med klienten. Om vi viser engagement og omsorg med vores ansigt og tilstedeværelse.
- At have fornemmelse for timing: Protreptikken har sin egen dramaturgi, og behandleren skal kunne navigere i den herunder have fornemmelse for timing, både når det gælder den overordnede fornemmelsen for tiden, men også hvad det rette øjeblik er for et spørgsmål eller en refleksion.
- At være opmærksom: Behandleren skal være opmærksom på processen, på sig selv og på den anden.
- Kunsten at afslutte: Finde det sted, som efterlader klienten med håb og tiltro til fremtiden.
I sin brug af eksternalisering og refleksion på et mere alment plan kan protreptikken særlig anvendes i refleksioner over den kunstneriske proces og værket.
Fogh Kirkeby, Hede, Larsen, Mejlhede: ”Protreptik – filosofiske coaching i ledelse” SL Forlag 2008