Af Jens Larsen og Cæcilie Liv Carlsen
Måske anvender du allerede artefakter fx klodser, figurer, sten og andet som en tilgang til at få klienten til at adskille de positive og negative livsbegivenheder. I denne metode, som vi kalder Artefakt Storytelling, er artefakterne det primære redskab sammen med din dialog og det kreative arbejde med klienten. Igen er det en samskabelsesproces, men med klienten i centrum.
Det er vigtigt at understrege, at metoden skal ses som supplement til den viden og de erfaringer, som du allerede har i dit arbejde som behandler. Metoden kan både anvendes individuelt og i grupper med behandleren som facilitator. I artiklen fortæller vi kort om metoden og gennemgår et forløb med de forskellige faser, som du kan tage afsæt i.
Hvert artefakt rummer en fortælling og en række betydninger, som klienten får tilbudt og kan trække på.
Koncentration og forestillingsevne
Argumentet for at anvende artefakter i arbejdet med storytelling og traumebehandling er, at de fysiske objekter er med til at fastholde koncentrationen for klienten. I modsætning til, at fortællingen består af ord, der kan være svære at fastholde, hvis klienten har udfordringer med at koncentrere sig på grund af tankemylder. Derudover er artefakterne i kunstterapien med til at styrke eksternalisering og skabe et andet mulighedsrum, som klienten og behandleren kan undersøge sammen.
Artefakterne styrker også det, vi i kunsttarapien kalder for det kreative rum og forestillingsevnen. Hvert artefakt rummer en fortælling og en række betydninger, som klienten får tilbudt og kan trække på. Endelig inviterer artefakter til en mere kropslig erkendelse gennem det materiale, de er lavet af.
Metoder og teorier
Metoden har blandt andet været anvendt blandt amerikanske krigsveteraner med posttraumatisk stress, der gennem artefakter har udforsket mere positive fortællinger og nye perspektiver med afsæt i artefakterne. Metoden har ligheder med det man i terapien kalder systemiske opstillinger eller familieopstillinger, i ”sandkasseleg” og på Aalborg Universitet har forsker og Ph.d. Anete Camilla Strand udviklet og forsket i metoden Material Storytelling. Endelig er vores metode inspireret af de 7 principper i metoden True Storytelling (Larsen, Boje, Bruun), der danner de forskellige faser i forløbet.
Processen
I det følgende gennemgår vi processen i forløb, hvor artefakter anvendes i storytelling.
Forberedelse, artefakter og situationsfornemmelse
Som forberedelse til sessionen med klienten skal du have samlet en del artefakter fx legetøjsfigurer, ting fra naturen sten, en gren, værktøj o.a. Alt afhængig af situationen kan du have stillet artefakterne op på et bord, så klienten har overblik over dem eller have dem liggende på bordet. Der kan også være overvejelser, der handler om, hvornår du skal introducere klienten for metoden. Det handler om at skabe et trygt og tillidsfuldt rum.
Fase 1: Forventningsafstemning og det tillidsfulde rum – ca. 10 minutter
Forventningsafstem med klienten, hvad I skal undersøge, fx ”Hvordan får jeg mere energi i mit liv?”, ”Hvordan får jeg mere selvværd og selvtillid?”, ”Hvordan kan jeg blive bedre til at give slip på det som tynger?” Formålet med forventningsafstemningen er både at fokusere på det tema, man vil undersøge og skabe det trygge og tillidsfulde rum, som vi har nævnt ovenfor.
Fase 2: Valg af artefakter – ca. 5 minutter
Efter forventningsafstemningen skal klienten vælge nogle artefakter fra bordet. Behandleren kan fx sige: ”Der står nogle artefakter her på bordet, og du skal nu vælge 6-7 artefakter. Men prøv at lade artefakter vælge dig i stedet for, at du rationelt forsøger at vælge dem, du tror er de rigtige. Forstået ved, at de skal symbolisere noget i din fortælling. Vælg dem intuitivt ud fra, hvilke af dem, som taler til dig. Du må gerne tage dig god tid.” Herefter trækker behandleren sig og lader klienten få tid til at dvæle ved artefakterne.
Fase 3: Placering og nænsom indflyvning – ca.10 minutter
Bed herefter klienten om at placere artefakterne på bordet, som klienten umiddelbart tænker, at de skal placeres. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en rigtig måde at gøre det på. Spørg herefter undersøgende ind til artefakterne:
- Hvilke associationer giver den enkelte artefakt?
- Er der en sammenhæng mellem artefakterne?
- Peger de i bestemte retninger?
- Er der andet, som du tænker på, når du ser artefakterne?
Fase 4: Restory processen – ca. 20-25 minutter
Den næste proces er det, vi kalder for restory processen, hvor vi gennem arbejdet med artefakterne forsøger at skabe en eller flere nye fortællinger ved at ændre placeringen af artefakterne på bordet, som åbner for ressourcer og muligheder.
Spørgsmål til restory processen:
- Hvordan skulle artefakterne placeres, hvis de skulle beskrive fortællingen nu?
- Hvordan kan man flytte om på artefakterne, så der skabes en ressourcefortælling med det, som du ønsker dig mere af?
- Rummer artefakterne egenskaber, der kan bruges i den nye ressource fortælling?
- Er der brug for at supplere med andre artefakter? (klienten kan genbesøge de andre artefakter)
- Hvad betyder timingen for den nye fortælling?
- Hvad gør vi, hvis du møder modstand i den nye fortælling? Skal der rykkes om på artefakterne eller suppleres med flere?
- Hvordan kan vi iscenesætte og kommunikere den nye fortælling, så kan andre kan se den?
Fase: 5 Udflyvning og refleksioner og idéer at teste – ca 15 minutter
Hvis du sammen med klienten har været inde i det kreative rum, hvor I har skabt en fortælling, så er formålet med den sidste fase at skabe et overblik og undersøge, hvad der er værdifuldt for klienten at tage med videre.
Spørgsmål til inspiration
- Hvilke væsentlige temaer og værdier kan du tage med dig fra sessionen?
- Hvad kan scenografien inspirere dig til at teste af til næste gang vi ses?
Dokumentation
Endelig kan du bede klienten om at tage et fotografi af scenografien, så vedkommende kan genbesøge det. Derudover kan der arbejdes videre med den samme scenografi i andre sessioner, og klienten kan få en oplevelse af, hvordan livsfortællingen og scenografien løbende ændrer sig.