Sundhedsmyndigheder og kulturinstitutioner har allerede opdaget potentialet i at bruge kunst og kultur som en måde at øge trivsel, såsom håndtering af stress og depression. Derfor er det i dag ikke ualmindeligt at se et museumsbesøg blive ordineret til mennesker med traumer. Hvilket måske kan påvirke den måde, museerne iscenesætter og kuraterer deres udstillinger, så de skaber plads til de mennesker, der bærer rundt på traumer.
“A museum experience in order to be trauma aware starts when the lived experience of the visitor takes priority over art history”
-Elizabeth Iaonnides
Hvordan kan du bruge kunstmuseet?
Mindfullness instruktør og klinisk psykoterapeut, Aglaia Michelaki, med en baggrund i kunsthistorie, har erfaring med at bruge museer til sine klienter. Vi har spurgt hende om hendes erfaring og hvordan hun faciliterer museumsbesøget:
”Jeg vil opfordre til, at man går ned i tempo, i det jeg kalder for en mindfull tilgang. Ikke kun foran kunstværket, men også at man bemærker eventuelle fornemmelser, tanker og følelser op til besøget på museet og når man kommer ind på museet. Altså at du sammen med klienten tjekker ind,” fortæller Michelaki og fortsætter ”Når du og klienten vælger et kunstværk, skal du engagere dig i ‘langsom kunst’. I stedet for at tage så meget information ind som muligt, gå i stedet i dialog med et enkelt værk. Udskyd måske læsningen af titlen, beskrivelsen og kronologien, men tag hellere kunstværket ind ved hjælp af sanserne. Så en langsom tilgang til kunst, lader klienten vælge det billede, de vil reflektere over og arbejde med, hvilket giver dig nogle retningslinjer for det videre forløb.”
Spørgsmål til kunstværket
Michelaki fortæller videre: ”Du kan spørge; hvad sker der i din krop foran værket. Hvad sker der med dit åndedræt, puls, alle dele af kroppen? Føler du dig mere i live? Overvej farve, form, materiale, tema, fortælling, følelser, ting vigtige ved tilstedeværelse eller fravær.”
Hun foreslår, at klienten kan lave en skitse eller skrive sine tanker ned foran kunstværket, som man kan tage med tilbage til en gruppe og dele, hvis man er en del af en gruppe. ”Det vil skabe forbindelse og et andet perspektiv. Det vil give klienten en ny nysgerrighed om, hvorfor du valgte det at arbejde med det billede. Som behandler kan du gå i dialog med klienten om de tanker og overvejelser, og arbejde videre med fokus på deres ressourcer.”
Fra kunstmuseum til skabelse og terapi
Aglaia Michelaki forslår også, at hvis et stykke kunst taler til klienten, så gense det, gerne mere end én gang. Oplevelsen er sandsynligvis forskellig hver gang. Samtidig ser hun besøgene på kunstmuseet som springbræt til yderligere kunstterapi med andre genrer, såsom dans, bevægelse, kunstskabelse, at sætte ord på det, de kom i kontakt med i processen.
”Du kan spørge; hvad sker der i din krop foran værket. Hvad sker der med dit åndedræt, puls, alle dele af kroppen? Føler du dig mere i live? Overvej farve, form, materiale, tema, fortælling, følelser, ting vigtige ved tilstedeværelse eller fravær.”
Aglaia Michelaki
På besøg på onlinegalleri
En anden metode, som måske kan være mere tryg, er at bruge de muligheder der er online for se på billeder fra museer og gallerier. Selvom det ikke giver den samme oplevelse, som at står ansigt til ansigt med kunstværket, er der stadig en masse muligheder for reflektion. Derudover kan det udfordrende at facilitere en gruppe på et fysisk museum med mange mennesker. På onlinegalleriet kan både enkelte klienter og større grupper let mødes, hvor klienterne kan tage del af forløbet fra deres eget hjem.
Flere museer har deres samling tilgængeligt online, såsom SMK Open , hvor du let kan tilgå tusindvis af kunstværker. Du kan også finde værker i Kunstens digitale billedskole, foto- og videokunst på Fotografisk Centers digitale udstillingsplatform On The Go eller utallige internationale udstillinger og værker på Google Arts and Culture.
Museoterapi
Nogle museer arbejder konkret med terapi i deres udstillinger og med særligt sårbare før øje, for at fremme trivsel, velvære og social inklusion. Montreal Museum of Fine Arts tilbyder eksempelvis workshops specifikt rettet mod teenagere og unge voksne med udfordringer. De har også designet udstillingerne så oplevelsen er mere afslappet, med en langsommere tempo og mindre støj. De opfordrer desuden publikum til ikke at tage for mange ting med, for at skabe en rolig atmosfære på museet.
Også i Athen på National Museum of Contemporary Art, arbejder der kunstterapeuter. Arkitekturen spiller en særlig rolle, når man besøger museet. Kroppen opfordres til at stå oprejst, hovedet vil sandsynligvis se op mod den majestætiske arkitektur, hvilket automatisk tvinger kroppen til at åbne sig og vejrtrækningen til at blive fyldigere. Når man står foran et kunstværk, kan man føle sig hjemme, inkluderet og en del af noget større, selvom man befinder sig i et fremmed land. Man kan også se sin egen smerte spejlet i kunsten, eller opleve, hvordan smerte kan blive til skønhed, og det kan give et nyt glimt af håb.
Vi opfordrer derfor i vores forløb med klienter til at gå på museum og gå i dialog med kunsten. Årtusinders kunst- og kulturhistorie føles nærværende og giver hjælper klienten til en erkendelse af, at de ikke er alene.
