Af Cæcilie Liv Carlsen
Manual til behandlere
Det norske projekt viste, at KUT spillede en afgørende rolle for behandleres muligheder for at hjælpe deltagere til at håndtere symptomer på traumer, styrke deres livskvalitet og udvikle håb for fremtiden. Dette understøttes af undersøgelser, der viser, at kunst kan hjælpe mennesker med at rekonstruere mening og forbindelse med andre ved at fokusere på ressourcer og kreativitet. Ifølge Scandinavian Journal of Psychology, 2017, 58, 510–518, var der en ”pilot” for en tidlig indsats manual der blev udviklet i 2008 og fik navnet: KUT i Overgang (expressive arts in transition) i Oslo. Denne manual var baseret på vœrdierne: sikkerhed, stabilisering, stresshåndtering, opbygning af følelsesregulerende færdigheder og traumeundervisning.
Sådan testede man metoden
Manualen og metoden, som professor Melinda A. Meyer Demott udviklede, bruges i dag med forskellige former for grupper men blev første gang udført i Oslo, Norge, ved ankomstcentret (AC) for uledsagede asylansøgere børn. Målet var at studere de langsigtede effekter af en kortvarig kunstbaseret tidlig gruppeintervention.
Dette er den første kontrollerede undersøgelse af en kunstgruppeintervention med uledsagede mindreårige asylsøgende børn. Et hundrede og femogfyrre uledsagede mindreårige flygtningedrenge, alder mellem 15 og 18 år blev tildelt en 10 session 5 ugers manualiseret kunstintervention eller en life as usual (LAU) kontrolgruppe. Deltagerne blev vurderet ved start og 4 gange over en periode på 25 måneder, der målte posttraumatiske stresssymptomer (PTSS), generel psykologisk distress (HSCL-25A), nuværende livstilfredshed (CLS) og forventet livstilfredshed (ELS).
Undersøgelserne blev præsenteret på deltagernes modersmål ved hjælp af bærbare computere med touchskærm og computerprogrammet Multilingual Computer
Assisteret samtale (MultiCASI).
Ved slutningen af opfølgningen havde kunstgruppen højere livstilfredshed og håb for fremtiden end LAU gruppen, der ikke havde modtaget manualen. Den anvendes i dag med andre populationer, der har været traumatiserede. Et fem ugers interventionsprogram for KUT i grupper i den første fase efter traumet kan være gavnlig til at hjælpe deltagere til at lindre og håndtere symptomer på traumer og fremme livsglæde og håb.
Det kom deltagerne igennem
Kunstforløbet bestod af 10 sessioner to gange om ugen. Workshoppen gav deltagerne kompetencer til klare de normale symptomer på stress: søvnløshed, hovedpine, manglende koncentration, irritabilitet og tilbagetrækning.
Sessionerne fokuserede på:
- Velkomstdans: at lede og følge hinandens bevægelser.
- At forestille sig og skabe/kreere med kunstredskaber et sikkert sted.
- Fremtidsprognose: hvad vil du lave om fem år fra i dag? Flyt fra den ene ende af rummet (her og nu) til den anden ende (fem år frem i tiden).
- At finde et indre ressourcedyr.
- Hej og farvel ritual. Fem nye deltagere begynder og fem går.
Hver session inkluderede at deltagerne placerede sig selv på et “barometer”,
de havde lavet med farver efter, hvordan de havde det. Hensigten var at styrke deltagernes følelse af selvet og fællesskabets påvirkning og evne til klare deres symptomer. Ud over barometeret startede man med at kortlægge de symptomer, der var til stede i gruppen.
Manualen er en værktøjskasse for livet
Disse kunstgrupper bør fokusere på bevægelse, leg, kropsarbejde og vidnesbyrd gennem kunsten. De har en psykoedukativ tilgang, der lærer deltagerne at hjælpe sig selv – at genskabe forbindelsen til deres identitet og fokus på deres ressourcer til overlevelse. Ved hjœlp af kunsten i fœllesskabsøvelser, der er designet med en gentaget begyndelse og slutning: skabe forudsigelighed inden for det uforudsigelige.
Manualen kan fungere som en værktøjskasse for livet, overgangsfaser og arbejde med grupper.
