Hvilke kunstarter egner sig til terapi?

Det kunstterapeutiske forløb benytter sig af forskellige udtryksmuligheder gennem 5 overordnede kunstarter. Denne artikel giver dig en kort indføring i de 5 kunstarter brugt til terapi, som du kan benytte som en del af dit arbejde med mennesker med traumer.

Af Cæcilie Liv Carlsen

Der er forskellige retninger inden for kunstterapi. Hos Artmentum benytter vi metoderne fra Expressive Arts Therapy (EXA), der tilbyder mange kunstformer til arbejdet med kunstterapi. I denne artikel vil du få en kort historisk og teoretisk indføring, men først lidt om konteksten.

Kunst som terapi

Det danske sundhedsvæsen har i dag forskellige tilbud til voldsramte, men i disse tilbud lægges der ikke stor vægt på den helbredende effekt ved at inddrage en kreativ proces. Vores erfaring er, at kreativitet og kunstarter som dans, storytelling, musik, poesi, drama samt visuel kunst, er et stærkt værktøj som led i behandling og som forebyggelse, et værktøj som kan implementeres i dagligdagen og behandlingslokalet.

Kunsten har altid været knyttet til at udtrykke mening, skabe fællesskaber, men også lindre i svære tider med traumer. Det finder vi mange eksempler på gennem arkæologi og antropologi samt kunsthistorien:

  • Skuespil til at gengive og forstå følelser samt livets dramaer fx de græske tragedier og Shakespeares stykker, der kredser om store temaer som død, krig, sorg, vold og kærlighed.
  • Vægmalerier har i mange tusinder af år, været et medie til at sætte sit aftryk på verden. Et håb om at blive husket, skabe mening samt et folks slægtshistorie.
  • Skulpturer er blevet brugt til at kommunikere vores håb og bekymringer til guder samt omverden. De har desuden været centrum for fællesskabs- og meningsdannende ritualer.
  • Dans blev brugt i stammer for at beskrive glæde, jagt, ceremonier samt fejringer, der kunne skabe styrke for den enkelte og fællesskabet. 
  • Poesi er brugt til kommunikation og til at beskrive dagligdagens ubeskrivelige magi og skønhed
  • Musik blev brugt til at skabe stemninger og sjælelindring i form af lydhealing.

Filosofien bag EXA-programmet er karakteriseret ved en tværmedial tilgang til kunstterapifeltet. Dette betyder, at vi bevæger os på tværs af kunstformer for at finde dybere udtryk og lag. Ved eksempelvis at danse et digt eller lave en sang til en klients maleri.

Forskellige retninger inden for kunstterapi

Ud af kunsten og det kunstneriske udtryk er sprunget forskellige retninger inden for kunstterapien. EXA er funderet i psykologi, antropologi, kulturstudier og performative kunstarter.

Metoden til EXA er grundlagt af Shaun McNiff. Han er initiativtager og grundlægger af Expressive Arts Therapies Program i 1974 ved Lesley University i Cambridge, Massachusetts. Det skete i et samarbejde med europæiske forskere inden for feltet, blandt andet videnskabsmanden og kunstneren Paolo Knill.

I 1994 grundlagde Paolo Knill The European Graduate School i Schweiz, Saas-Fee. I dag udbydes EXA som en kandidatuddannelse på the European Graduate School med institutter tilknyttet verden over. Filosofien bag EXA-programmet er karakteriseret ved en tværmedial tilgang til kunstterapifeltet. Dette betyder, at vi bevæger os på tværs af kunstformer for at finde dybere udtryk og lag. Ved eksempelvis at danse et digt eller lave en sang til en klients maleri.

De terapeutiske elementer i psykodrama består i, at patienten får indsigt i sine udfordringer, får dem gennemarbejdet og ikke mindst i katharsisoplevelsen, altså den følelsesmæssige forløsning ved at få afløb for de følelser, der er knyttet til de konflikter.

En kvinde nær en flod, der deltager i terapeutiske øvelser.

De 5 kunstarter, der kan benyttes i terapi

De 5 kunstgenrer, der arbejdes med i EXA, er dans, drama, musik, visuel kunst og storytelling. Nedenfor gennemgår vi de forskellige kunstformer, der arbejdes med i EXA:

  1. Dans tilbyder et frirum for kreativ udfoldelse, hvor den dansende kan udtrykke sig kreativt i rytmiske bevægelser af hele kroppen. Det sker oftest til musik. Dans som kunstart kanfremtræde som enten æstetiske idealer og træningsformer eller som scenekunst når der danses foran et publikum. Danseterapien kan nå mennesker, der hvor ordene ikke slår til, og bygger på viden om kropslighedens betydning for menneskets eksistens.
  2. Drama (skuespil) betyder på græsk ‘handling’. Det er en kunstart, der fortæller en historie med kunstnerens (skuespilleren) handling, bevægelse, mimik, kropssprog og lyd. Et drama er inddelt i akter, der igen er inddelt i scener.
    Drama som terapi tilbyder øvelser i at kunne se sig selv udefra og andre indefra og at kunne opføre, som i et teater, sine traumer og ubearbejdede følelser. Et eksempel på dette findes i metoden psykodrama udviklet af Jacob L. Moreno i 1920’erne og 1930’erne. Psykodrama finder sted i en gruppe af klienter med en terapeut som instruktør. Ved hjælp af dramatiske metoder får den klient, der er i fokus, mulighed for at iscenesætte og udspille sine udfordringer. De øvrige gruppemedlemmer kan få tildelt forskellige roller (en kan fx være patientens mor, far, ægtefælle eller lignende). De terapeutiske elementer i psykodrama består i, at patienten får indsigt i sine udfordringer, får dem gennemarbejdet og ikke mindst i katharsisoplevelsen, altså den følelsesmæssige forløsning ved at få afløb for de følelser, der er knyttet til de konflikter.
  3. Musik var oprindeligt en fællesbetegnelse for alle de kunstarter, som ifølge den græske mytologi stod under musernes beskyttelse. I dag benyttes ordet om tonekunst. Musik tilbyder at skabe kontakt og kommunikation med mennesker gennem musikalske aktiviteter og oplevelser. I musikterapi anvendes musik med henblik på at skabe trygge relationer, vække social interesse og bryde social isolation, mindske stress, give smertelindring, styrke identitet, bearbejde følelsesmæssige traumer med mere, alt efter den enkelte klients behov.
  4. Den visuelle kunst eller billedkunst er den billedskabende kunst. Den skaber både fysiske billeder i form af maleri, tegning og skulpturer, men også indre billeder. Blandt de nye udtryksformer, der dukkede op i anden halvdel af det 20. århundrede, kan også nævnes fotografi, videokunst og graffiti. I den klassiske kunstterapi er det i høj grad de visuelle kunstarter der er i spil. Det sker typisk ved at tegne, male, lege eller bruge billeder.
  5. Storytelling har en åbning over for sproget og muligheder for at skabe noget nyt.  Det er et sprog, hvor ikke kun indholdet, men også udtrykket påkalder sig opmærksomhed, fx ved rytmisk form. Poesi består af bogstaver, der nogle gange er sammensat i ord, andre gange ikke, samt tempo og rytme der befinder sig mellem ordene. Det vil sige, at skrive på en udtryksfuld måde, en måde hvor man sætter ord på tanker og følelser og lader sig rive med af sin fantasi og associationer, når man forholder sig til forskellige emner. Skriveprocesser har ofte en terapeutisk dimension: personlige oplevelser, frygt og ønsker optages og formes skriftligt. Regelmæssig skriveerfaring kan føre til opdagelser om ubevidste tilbøjeligheder og ønsker.

Ved at tilbyde alle fem kunstarter som led i sin terapi, kan terapeuten give patienten en levende og kreativ metode, der forbinder krop, sjæl og sind til at kunne skabe bedring, heling og forandring. I brugen af de forskellige kunstformer tilbyder EXA som sagt en større fleksibilitet for den, der bruger kunstterapi i sin behandling.

Læs videre

Kunstterapi som vej til heling efter vold og traumer

Kunstterapi som vej til heling efter vold og traumer

At overvinde virkningerne af vold og traumer kræver en holistisk tilgang, der adresserer både det fysiske og følelsesmæssige ar. Kunstterapi er en form for terapi, der integrerer kunstneriske udtryksformer som en central del af helingsprocessen. Dette kreative redskab kan være særligt gavnligt for mennesker, der har været udsat for vold og traumer, da det giver en non-verbal kanal til at udforske og udtrykke komplekse følelser.

læs mere
Kreativ skrivning som terapeutisk værktøj i traumebearbejdning

Kreativ skrivning som terapeutisk værktøj i traumebearbejdning

At bearbejde traumatiske oplevelser og vold er en kompleks og individuel rejse. En metode, der har vist sig at være kraftfuld og helende for mange, er kreativ skrivning. Dette terapeutiske værktøj giver en stemme til smerten, muliggør refleksion og bidrager til en proces med forståelse og handling.

læs mere