Af Cæcilie Liv Carlsen
Hvad kan kunst og kunstterapi bidrage med i arbejdet med klienter der har været udsat for vold?
At være udsat for vold er ofte forbundet med oplevelsen at være gået i stykker. Forbindelsen til sig selv, sit mod og sin tænkemåde bliver tit skadet af den traumatiske hændelse og skal derfor genopbygges. Hvem var det nu jeg var i verden, hvordan orienterede jeg mig, hvad stod jeg for? Alt det helt basale ved at være menneske skal genopbygges og heales.
Kunstterapi kan hjælpe voldsofre videre. Denne terapiform bidrager til at få øje på såvel udfordringer som egne ressourcer, styrker og visioner. Kunstterapi lader kunsten, forestillingsevnen og legen bane vejen til lindring, håb og mening.
Der er forskellige typer af vold og hvad man vil definere som vold. Det kan være psykisk eller fysisk vold. Alligevel er der visse fællestræk ved de mennesker som på den ene eller anden måde har været udsat for et overgreb.
For voldsofre kan det være en stor belastning at se det hændte i øjnene, det fortrænges tit for at kunne komme videre. Men det lykkes ikke altid. Hertil kommer at fordi traumatiske hændelser bearbejdes under ekstrem belastning og stress, bliver de ikke altid ‘arkiveret’ korrekt sammen eller erindret som en sammenhængende fortælling. Offeret oplever til tider psykiske gener, som ikke går væk igen, det kan være lavt selvværd, depression, PTSD eller angst.
Kreativ udfoldelse kan hjælpe voldsofre med at bearbejde de smertefulde erindringer og sætte ord på det usigelige og finde en ny fortælling. Sammenlignet med almindelig samtaleterapi inddrager kunstterapi dans, musik, poesi, drama og/eller visuel kunst som led i terapiforløbet. Det er en central pointe, at kunst og kunstneriske udtryk tilbyder et helt særligt rum for at udtrykke det som ikke altid kan udtrykkes med ord.
Når kunstterapi foregår i grupper kan fællesskabet give en følelse af tryghed og samhørighed og gruppeterapi en følelse af, at det man går igennem kan andre måske nikke genkendende til.
Efter for eksempel et overgreb kan offeret finde styrke i ikke at føle sig alene med det som er sket.
Andre kan måske have svært ved at være i selskab med en anden i et lukket rum. Et alternativ kan her være at lytte til et stykke musik mens den anden via en højtaler lytter med udenfor rummet. På den måde deles en musikoplevelse som de efterfølgende sammen kan bearbejde med kunstterapeuten i et åbent rum.
Øvelser kan også være:
- at spejle hinandens bevægelser i dans
- at bygge en fælles skulptur uden ord om det hændte
- at frembringe lyde med forskellige instrumenter der giver ro
- at bygge et kostume om ens fremtidsønsker
- male et maleri om fred
- tegne et selvportræt af det skadede selvbillede og det raske
Herfra kan der valgfrit puttes ord på hvad det kunstneriske udtryk om muligt kan sige. Dialogen kan for eksempel begynde med at snakke med kunstens stemme ud fra dens synspunkt. Hvis kunstværket kunne give mig et råd om, hvordan jeg kunne få mere ro i mit liv, hvad vil det så sige hvis det havde en stemme?
Hvis kunstværket har et navn hvad er det? Hvis jeg fx laver en collage med en gruppe af mennesker beder jeg folk om at finde en fælles titel, og herefter er opgaven at give nogle bud på et antal temaer som de kan arbejde videre med. Det kan være ’fællesskabets hjerte’, ’jordens styrke’ ’hævn og forløsning’. På denne måde kan man udtrykke nogle ting, behov, sorger udfra kunsten og nemmere forholde sig til det.
For at vide mere om kunstterapi og voldsofre gå til eksemplet i Artmentum video episode 3 med Professor Melinda Ashley Meyer Demott https://www.artmentum.dk/courses/base-course/ . Her forklarer hun om sine forløb med torturofre i Norge og hvordan kreative øvelser har hjulpet deltagere tilbage i kroppen samt mod og lyst til at fortsætte med at leve.
Læs også Artmentum artiklen om Melinda Ashley Meyer og hendes forløb og undervisning med fokus på voldsofre her:
